Fyringsolie kan købes både som sæson og helårs olie til fyret

Årstiderne skifter og det er ved at være tid til at fyre op igen rundt omkring i de små huse, så vi ikke render rundt og fryser. Og der findes mange forskellige varmekilde, nogle steder vælger man frit andre steder er man afhængig af hvilket selskab der har eneretten til salget i det område hvor man bor. Rigtig mange steder er det fjernvarme der er ført ud til de enkelte huse og ellers er der både træ fyr, olie fyr og pille fyr.
Bor du ude i en mindre by eller på landet, er det oftest op til en selv hvad man vil fyre op med og der er der mange af de ældre huse der har et oliefyr og så skal der fyldes fyringsolie på et par gange om året. Og her er det vigtigt at olien er kuldesikret i vinter halvåret. Hvis ikke det er kuldesikret kan man risikere driftstop, hvilket ikke er særlig rart om vinteren, hvor det er hundekoldt udenfor. Men hvorfor er kuldesikring så vigtigt? Det er det fordi, at ved lave temperaturer dannes der vokspartikler, da olien består af flere bestemte kemiske stoffer, og det kan medvirke til at oliefiltret stoppes. Temperaturen måles i to forskellige temperaturer cloud point og CFPP (cold filter plugging point også på dansk filterblokeringspunktet). Cloud point er den første enhed der træder i kraft, og danne enkelte partikler som gør olien uklar og grumset. Denne fyringsolie kan dog stadig bruges og når temperaturen stiger igen, opløses de og olien bliver igen klar og normal. CFPP er den næste enhed hvor der opstår væsentlig flere vokspartikler og så er det, at der er stor risiko for at filtret tilstoppes. Men til denne problematik er der også mulighed for at benytte et brændstoffilter der kan klare lavere temperaturer end CFPP, og først vil tilstoppes under denne temperatur. Så når du vælger fyringsolie er det vigtigt at du er opmærksom på hvilke temperaturer dit filter kan klare og samtidig overveje om det skal være et olieprodukt der er helårlig da det også kan fås, så er du fri for at tænke på temperaturer og filtret, medmindre at vi får ekstreme temperatur fald.