Varm op til jul med gamle julekalendere til børn

I rigtig mange børnehjem er der i juledagene kun én ting, der tæller, efter aftensmaden. Ikke længe efter at børnene har fået lov at gå fra bordet, bliver skærmen i stuen tændt, og spændingen stiger i takt med, at det bliver tid til dagens afsnit af julekalenderen. Hvad end det er på DR eller TV2, så er det hvert år en seer-magnet. For er der noget, som er en tradition til jul, så er det julekalendere til børn. Både Danmarks Radio og TV2 har ofte produceret deres egne julekalendere, og andre år genudsender de fra tidligere år. Ikke desto mindre er det som sagt en tradition. Kan det være svært at vente indtil 1. december, så er der massere muligheder for gamle julekalendere til børn, som sagtens kan genses uden for tv-kanalernes sendetider. Herunder der forskellige julekalendere, som alle er ganske mindeværdige og perfekte til at bringe lidt tidlig julestemning ind i hjemmene, inden julen for alvor begynder.

Jesus & Josefine
Den ikoniske julekalender til børn blev for første gang sendt i 2003. Med andre ord blev det en nyere klassiker, som blandt andet kom til livs med skuespillere som Nikolaj Steen, Martin Brygmann og Bodil Jørgensen, uden at forglemme de to unge mennesker i hovedrollerne som Jesus og Josefine. I julekalenderen finder Josefine en mystisk tidsmaskine, som bringer hende tilbage i tiden - til dengang Jesus var ung. De to unge mennesker ender med at blive forelsket i hinanden, og tilsammen får de reddet julen til sidst. Det særlige ved julekalenderen er blandt andet, at vi møder mange af de bibelske beretninger, som vi kender i forbindelse med den kristne trosretning. Det er blandt andet derfor, at det er et godt forslag til en alternativt julekalender i år, så dine børn kan få lidt indsigt i kristendommen.

Krummernes jul
Krummernes jul blev for første gang set på TV2 i 1996. Julekalenderen er lavet i forlængelse af filmserien Krummerne, som var yderst populære i 1990’erne og indeholder de sammen højt elskede karakterer. I den lille og kaotiske families liv dukker julemanden pludseligt op, da han skal have hjælp til at redde julen. Samtidig er der et par skurke, hvilke nu engang skal være i en rigtig julekalender, som forsøger at ødelægge julen. I kan nok regne ud, hvorvidt juleeventyret ender lykkeligt, men tag alligevel og giv julekalenderen til både børn og familien et forsøg – den ville ikke skuffe.

Nissebanden
Nissebanden er en række af 3 julekalendere til børn, som alle handler om de samme nisser. I hver af julekalenderne møder vi de samme nisser, heriblandt den kære Lunte, som er grødnisse. De tre forskellige julekalendere hedder henholdsvis Nissebanden, Nissebanden i Grønland og Nissernes Ø. Alle tre er helt klart tiden værd, hvis det er julehygge og tidsfordriv, man vælger. Eller er det et fantastisk gensyn - for den sags skyld. Det mest memorable fra Nissebanden er, udover at de er optaget både på Grønland og St. Croix, risengrødssangen, som de fleste nok husker og kender. Dermed er Nissebanden også et oplagt valg til at komme tidligt i gang med julen.