Elcykler bliver billigere og billigere og er nu ikke kun for de få med mange penge

I Danmark cykler vi gladeligt frem og tilbage mellem hjem og arbejde. Dog kan smilet på cyklen stivne, hvis regnen eller sneen vælter ned, eller hvis vejene er spejlblanke af is.
Naturens kræfter kan være svære at komme uden om, men en af naturens lunefulde udfordringer har vi dog næsten løst, nemlig den nogle gange kraftige modvind op ad bakke, som kan tage livet af selv den sejeste motionist. Med introduktionen af elcykler har vi løst problemet med modvinden og de hårde bakker.
Den elektroniske cykel fungerer ved at et batteri forsyner en lille elmotor med strøm, og på den måde hjælpes cyklisten. Den ønskede grad af hjælp kan justeres sådan, at man nærmest kan komme frem uden at træde i pedalerne, men hjælpen kan også skrues ned til et minimum, så man kun lige får det sidste skub op ad bakke.
I starten var elcykler dyre og dermed kun for dem med forholdsvist stort økonomisk råderum, men de elektroniske cykler er efterhånden kommet ned i et prisleje der gør, at alle kan være med. Når den smarte cykel er købt er det bare at komme i gang, og kan til de flestes behov oftest nøjes med kun at blive opladet om natten.