Flamingo til beskyttelse af produkter under transport

Når du skal transportere eller opbevare sarte produkter, er det vigtigt at benytte den rigtige emballage. Du kan ofte få rådgivning fra leverandør i forhold til, hvilke materialer du skal benytte til lige netop dine produkter. Der er stor forskel på emballagen til fx vin og tøj. Tøj er et blødt materiale, der godt kan tåle stød, slag og rystelser under transport, mens vinflasker let kan gå i stykker af samme behandling. Men fragtleverandørerne ved ikke altid, hvad der er i pakkerne, så de får ofte samme behandling. Det er derfor ekstra vigtigt, at sørge for at vinleverancer, er pakket optimalt.
Skal du transportere vin bør du se efter speciel indpakning til flaskeforsendelser. Du kan fx få pap- og flamingokasser, der er udformet, så vinflaskerne ikke berører hinanden. Hvis to flasker slår sammen under transport, er der stor risiko for, at de går i stykker. En flaskeforsendelseskasse lavet af flamingo absorberer stød og slag, så sandsynligheden for at flaskerne kommer hele frem, øges. Kasserne fås til både enkelte flasker og flere flasker.
Ud over sine stødabsorberende egenskaber, er flamingo også isolerende. Det betyder, at du også kan bruge flamingo-termokasser til at opbevare eller transportere kolde eller varme madvarer i – i en begrænset periode. Ønsker du at forlænge køletiden, kan du tilføje is eller køleposer i kassen.