Når du skal vælge webhosting til din hjemmeside

Der er efterhånden rigtig mange virksomheder, der tilbyder hosting af hjemmesider, webshops og andre internetløsninger. Men hvordan vælger man den rigtige hostingleverandør?
Først og fremmest afhænger den bedste løsning af, hvad du skal have hostet. Har du en simpel og billig hjemmeside eller blog den voldsom trafik, kan du ofte fint klare dig med en af de billigere løsninger. Her får du begrænset mængde support – ofte klares support via guides og e-mail.
Søger du webhosting til din firmahjemmeside, webshop eller andre sider, som du skal tjene penge på og som har stor værdi for dig eller din virksomhed, skal du gå efter en leverandør med høj sikkerhed og høj oppetid. Er der meget trafik eller svingende trafik til siden, vil det ofte kunne betale sig at vælge et lidt dyrere webhotel med fri trafik. Hos de billige leverandører medfølger der ofte en begrænset mængde trafik, som kan give problemer, hvis du fx kører en kampagne eller oplever et stort antal besøgende fx i din webshop ved juletid.
Er du en haj til internet, kodning og sikkerhed, har du sikkert ikke behov for support hos din hostingleverandør. Men er hjemmesider og internettet ikke din stærkeste side, kan det godt betale sig at vælge en hosting leverandør med en god support, som er til at komme i kontakt med. Det er forskelligt om leverandørerne har deres egen support, om de tilbyder support via telefon eller e-mail, om supporten taler dansk, hvornår supporten har åbent og om supporten koster penge. Det er op til dig selv, hvor meget support, du har behov for til din hjemmeside og hosting.
Afhængig af hvordan dit behov er for ovenstående faktorer, er der flere webhosting leverandører, du kan vælge mellem. Du får det bedste overblik ved at søge efter webhosting på nettet og gennemse ydelserne hos de forskellig hostingleverandør. Der findes desværre ikke en komplet og uafhængig sammenligning af de forskellige hostingservices i dag.