En boksmadras er til dig der kun sover i sengen

Når der skal vælges ny seng er der et par gode råd, det er vigtigt at have i baghovedet, så man kommer hjem med den helt rigtige seng. Men da alle kroppe ikke er ens er det nogle guidelines som skal tilpasses den enkelte.
Når vi taler om senge er der både en boksmadras, elevationssenge og springmadrasser og hvilken model skal man vælge. Det afhænger meget af hvad sengen skal bruges til og hvor den skal stå henne.
Den fejl de fleste begår når de ser på seng, er at de køber ens madrasser til deres dobbelt seng og i rigtig mange tilfælde skal mand og kone faktisk ikke have den samme type madras, da de ofte vejer forskelligt og har forskellige individuelle behov. Og dermed vil den ene med ret stor sandsynlighed opleve at de ikke ligger godt og synes det er en dårlig seng.
For eksempel skal en lille rund person have en hårdere madras end den person der er høj og slank.
Dette er også vigtigt at have i mente når man står og skal købe en boksmadras, så man i stedet for at vælge en dobbeltseng køber to enkelte, for så er der mulighed for tage hensyn til individuelle behov. Så er der mange der er bange for at senge skiller hele tiden, men denne problematik kan man klare ved at montere nogle beslag under sengene som holder dem sammen.
Når man skal vælge seng, er det vigtigt at man prøver at ligge sig i den inden man vælger og der er en hovedregel der siger, at rygsøjlen skal være fuldkommen parallel med sengen, når du ligger ned. Og dette gør sig gældende hvad enten man ligger på siden eller ryggen, rygsøjlen skal altid være parallel.
Du kan teste det helt enkelt ved at føre hånden ind under lænden, hvis der er luft mellem lænden og madras er det ikke den korrekte type. Numsen skal synke ned i madrassen så madras og topmadras kan bule op i rundingen ved lænden, så du opnår den bedste støtte og får den mest optimale liggekomfort.
Det er også vigtigt når man vælger boksmadras at have fokus på kroppens naturlige former, har man for eksempel brede hofter eller en bred bagdel, kan det være nødvendigt at vælge en zoneinddelt madras, for på den måde at opnå den bedste liggekomfort.
En sidste ting man bør overveje er om man bruger sengen til andet end at sove i. Ligger man for eksempel ofte og læser i sengen eller ser fjernsyn, så kan det være en fordel at vælge en elevationsseng, men sover man udelukkende i sengen, så kan man lige så godt vælge for eksempel en boksmadras eller et sengestel med en springmadras og spare pengene til elevationsdelen.
Med disse guidelines i mente vil valget af din nye seng ikke blive så svært.